Colombias frihandelszonesats afhænger nu af eksport

Colombias frihandelszoneordning er et af de mest markedsførte træk ved investeringslandskabet, og overskriften er reelt attraktiv: en begunstiget selskabsskattesats over for en almindelig sats, der er væsentligt højere. Investeringsfremmesider og operatører af frihandelszoner fører med netop den sammenligning.

Det, de ikke fører med, er, at den begunstigede sats siden Ley 2277 de 2022 er bundet til eksport. Den ændring er afgørende for den type virksomhed, vi normalt rådgiver, og den peger den modsatte vej af den grund, de fleste af dem overhovedet ser på Colombia.

Hvad der blev ændret

Ley 2277 de 2022 ændrede artikel 240-1 i Estatuto Tributario. Groft sagt gælder den begunstigede sats nu for den del af indkomsten, der kan henføres til eksportaktivitet, mens indkomst fra indenlandsk salg beskattes med den almindelige selskabsskattesats. Adgangen til den begunstigede behandling er betinget af, at den industrielle bruger indgår en internationaliserings- og årlig salgsplan, en acuerdo de plan de internacionalizacion y anual de ventas, med Ministerio de Comercio, Industria y Turismo, med eksportmål i.

Hensigten bag er klar nok: ordningen blev bygget til at tiltrække eksportproduktion og var endt med at blive brugt af virksomheder, der betjente hjemmemarkedet, så fordelen blev rettet mod eksportører igen.

Bestemmelsen overlevede en forfatningsmæssig prøvelse. I Sentencia C-205 de 2024 erklærede Corte Constitucional artikel 240-1, som ændret ved artikel 11 i Ley 2277 de 2022, exequible, så både den todelte struktur og kravet om en internationaliseringsplan står ved magt.

Den mest brugbare del af afgørelsen for en køber er det, den fastslår om overgangsbeskyttelse. Brugere, der kvalificerede sig før 13. december 2022, beholder den flade begunstigede sats efter det tidligere regelsæt, jf. Sentencia C-384 de 2023. Det betyder noget kommercielt: at købe eller gå sammen med en allerede kvalificeret bruger af en frihandelszone er ikke den samme transaktion som selv at kvalificere sig, og forskellen er eksportbetingelsen. Spørg altid en modpart, hvornår den kvalificerede sig.

Hvorfor det betyder noget for en europæisk nytilkommen

Vores offentliggjorte syn på Colombia er, at det er et hjemmemarkedsdrevet marked og ikke en eksportplatform. Handel udgør en langt mindre andel af BNP end i Mexico, og den kommercielle logik i at gå ind i Colombia er som regel at sælge til colombianere frem for at bruge landet som produktionsbase for andre markeder. Det står på vores Colombia-markedsside.

Sæt de to kendsgerninger sammen, og konklusionen er ubehagelig for salgsfortællingen. Skatteincitamentet er nu rettet mod eksportører, og den kommercielle case for Colombia er som regel hjemmemarkedet. Går du ind i Colombia af den grund, som de fleste europæiske mid-caps gør, er frihandelszonesatsen sandsynligvis ikke noget for dig.

Det er ikke et argument imod Colombia. Det er et argument imod at bygge business casen på skattesatsen.

Når en frihandelszone stadig giver mening

To situationer, hvor den kan, og begge er driftsmæssige frem for skattemæssige.

Toldhenstand og logistik. Varer i en frihandelszone behandles toldmæssigt som værende uden for toldområdet, indtil de føres ind i det, hvilket udskyder told og IVA. For en virksomhed, der holder regionalt lager i Colombia og trækker på det løbende, er det en reel likviditetsfordel uafhængigt af selskabsskattesatsen. Da de fleste containere lander på Caribienkysten, mens efterspørgslen ligger inde i landet, er der en logik i en kystnær frihandelszone som regionalt lagerpunkt: se Colombia er tre markeder.

Ægte eksportproduktion. Har du faktisk til hensigt at producere i Colombia og eksportere, gør ordningen det, den siger, og internationaliseringsplanen er en forpligtelse, du kan påtage dig ærligt.

Det, der ikke virker, er at etablere sig i en frihandelszone for satsens skyld, sælge på hjemmemarkedet og håbe på, at forpligtelsen i planen forbliver teoretisk. Det er en underskrevet aftale med et ministerium med eksportmål i.

Hvad du skal spørge om, før du binder dig

• Hvor stor en andel af min colombianske omsætning bliver reelt eksport?
• Hvilke eksportmål skriver jeg under på, og hvad sker der, hvis jeg ikke når dem?
• Kvalificerede modparten sig før 13. december 2022, og gælder den overgangsbeskyttede sats derfor for den?
• Ville toldhenstanden alene retfærdiggøre frihandelszonen, hvis man helt så bort fra selskabsskattesatsen?

Er svaret på det sidste spørgsmål ja, er beslutningen ligetil og afhænger slet ikke af skattepositionen. Hviler hele casen på satsen, så kig en gang til.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er skattesatsen i en colombiansk frihandelszone?

Der gælder en begunstiget selskabsskattesats, men siden Ley 2277 de 2022 ændrede artikel 240-1 i Estatuto Tributario, gælder den for indkomst, der kan henføres til eksport, mens anden indkomst beskattes med den almindelige sats, og den er betinget af en aftalt internationaliserings- og årlig salgsplan med MinCIT.

Kan en virksomhed, der kun sælger i Colombia, bruge en frihandelszone?

Den kan operere i en zone af toldmæssige grunde, hvilket udskyder told og IVA på varer, der ligger der. Den vil som regel ikke opnå den begunstigede selskabsskattesats, fordi den nu er bundet til eksportindkomst og til en eksportforpligtelse over for ministeriet.

Er en colombiansk frihandelszone det værd for en europæisk importør?

Nogle gange, af logistiske og ikke af skattemæssige grunde. At holde regionalt lager i en kystnær frihandelszone udskyder importtold og IVA, indtil varerne føres ind i toldområdet, hvilket er en likviditetsfordel. Bedøm den på det alene, og betragt enhver selskabsskattefordel som en bonus, du sandsynligvis ikke får.

Hvad er plan de internacionalizacion?

En aftale med Ministerio de Comercio, Industria y Turismo, der fastlægger mål for internationalisering og årligt salg, herunder eksportmål, og som en industriel bruger af en frihandelszone skal indgå for at få adgang til den begunstigede sats efter den ændrede artikel 240-1.